| |
|
| |
Opdateret d. 1. juni 2011 af bolig-fradrag.dk
Boligfradrag regler
|
Den 1. juni 2011 blev det muligt for boligejere og lejere at få service eller håndværkerfradrag for udgifter til serviceydelser i hjemmet. Det inkluderer ydelser til brug for renovering, såsom håndværkerhjælp fra tømrer, murer, maler, samt hjælp til rengøring eller vedligehold af haven. Loven går under navnet Boligjobplan.
|
Hvad kan man få fradrag for?
Finansministeriet har lavet en lang liste af specifikke ydelser til hjemmet, som du kan få fradrag for. Fælles for dem alle er, at de enten skal lette de trængte familier rundt om i landet tidsmæssigt, få gjort boligen mere klimavenlig eller generelt i bedre vedligeholdelsesmæssigt stand. Listen over alle ydelser, som man kan få fradrag til kan læses her. Overordnet set kan du få fradrag til:
Rengøring, herunder bla. generel rengøring, opvask, støvsugning, vinduespusning mv.
Havearbejde, herunder græsslåning, hækklipning, lugning, beskæring og snerydning.
Børnepasning, herunder babysitting og hente og bringe børn til institutioner.
Håndværkerhjælp til bolig, hvilket gælder både indvendig og udvendig vedligehold.
Det gælder at man kun kan få fradrag for selve timearbejdet fra håndværkeren, rengøringspersonen eller havemanden. Således kan man ikke få service eller håndværkerfradrag for materialer til brug for eksempelvis vedligehold af huset.

|
| |
Hvem kan få fradrag?
Det er både boligejere og lejere, som kan få fradrag til serviceydelser til boligen. Dog skal man være fyldt 18 år for at kunne få tilskud. Boligfradraget er tilknyttet de enkelte personer i boligen. Dvs. at bor man kun en enkelt person over 18 i hjemmet, så får man mindre fradrag, end hvis man bor flere over 18 år.
|
| |
Hvor stort er boligfradraget?
Boligfradraget er på 15.000 kr. pr. person over 18 år i en husstand. Dvs. er man 2 personer, så er fradraget på maksimalt 30.000 kr. pr. år. Hvis man har hjemmeboende børn over 18 år, så tæller disse yderligere med og beløbet kan derfor blive større.
|
|
I hvor lang tid kan man få fradraget?
Boligfradraget til hjælp til håndværkere, rengøring, havehjælp mv. g ælder fra 1. juni 2011 til og med 2012. Herefter tages der stilling til om ordningen skal fortsætte.
|
|
Hvad er baggrunden for boligfradraget?
De enige folketingspartier bag denne lov ønsker overordnet at komme sort arbejde til livs, samtidig med at man yder tilskud til de trængte familier landet over, så de kan yde ekstra til samfundet via deres sædvanlige arbejde og således ikke bruge tiden på dårlige gør-det-selv løsninger. Samtidig kan det skabe større beskæftigelse i servicefagene.
|
| |
Yderligere informationer
Du kan besøge SKATs hjemmeside for at finde uddybende informationer omkring håndværker fradraget. Link:
www.skat.dk/boligjobplan |
| |
| |
|
|
| |
Find leverandør i dit lokalområde:
|
|
|
|