| |
Opdateret d. 16. juni 2011 af bolig-fradrag.dk
Håndværker priser og fradrag
|
Vi har kigget nærmere på timepriserne for de enkelte håndværkere for dels at give vores brugere et bedre indtryk af hvad de enkelte håndværkere koster og hvad håndværker fradraget i givet fald vil betyde i tilskud for den enkelte opgave.
|
Priser for håndværkere varierer
Vi har kigget nærmere på de gennemsnitlige priser på håndværkere og man skal selvfølgelig altid være varsom med dette. Det er f.eks. velkendt at håndværkere i hovedstadsområdet generelt har dyrere timepriser end i f.eks. provinsen og Jylland. Derfor skal denne analyse blot give et overordnet indtryk af håndværker priserne for de enkelte fagområder.
Derudover skal man altid være opmærksom på om de priser, som du får oplyst af håndværkeren er inkl. moms, kørsel og evt. andre tillæg. Hvis ikke, så skal du også lægge dette oveni prisen.
Det er prisen inkl. moms, som du kan trække fra i skat.
|
| |
Timepris for vvs arbejde
VVS arbejde er klart de dyreste håndværkere i øjeblikket. En timepris på ca. 600-800 kr. er ikke unormalt, specielt ikke i hovedstadsområdet. Hvis vi kalkulerer med en timepris på 700 kr., så vil du kunne få et netto tilskud på 233 kr.
|
| |
Timepris for elektriker arbejde
Elektriker timelønnen er også i den høje ende for håndværker timer. Således vil en elektriker timepris ca. løbe op i 500-600 kr. alt efter hvor i landet du er og om det er standard opgaver der skal udføres. Det vil det typisk være i en alm. husstand. Med en timepris på 600 kr., så vil du kunne opnå et boligfradrag på 200 kr. pr. udført elektriker time.
|
| |
Timepris for tømrer og murer
Tømrere og murere går typisk for en timepris i omegnen af 500 kr., igen afhængigt af hvor i landet at arbejdet skal udføres og det vil typisk også afhænge af opgavens størrelse. Med en timepris på 500 kr. så giver staten et håndværker fradrag svarende til netto 166 kr. Murerne er specielt eftertragtede i øjeblikket, så her kan prisen også være højere.
|
| |
Timepris for en gulvarbejder
En gulvarbejdsmand er typisk i den lave ende af håndværkerpriserne. Du kan sandsynligvis godt få en gulvmand til 300-400 kr. i timen, hvilket vil give et netto tilskud på ca. 110 kr.
|
Håndværker timepriser - oversigt
Læs mere om hvilke ydelser fra håndværkere, som er fradragsberettigede i vores artikel om håndværker fradragsmuligheder.
|
|
|
|